Medlemskab

Medlemsservice

Administration af medlemskab og stamdata, kontingentbetaling, etc. foregår via Spejdernes Medlemsservice som er at finde på https://medlemsservice.spejdernet.dk

Indmeldelse

Kom meget gerne med og prøv at være spejder, inden indmeldelse. Vi tilbyder at man er med på prøve i op til en lille måned (4 gange), før indmeldelse er påkrævet.
Når I har prøvet nogle gange og er sikre på at det er det I vil, kan I melde Jer ind via linket nedenfor.
I fald der er venteliste til en enhed, vil det fremgå af forsiden.

Vær venligst opmærksom på at der ikke kommer en automatisk bekræftelsesmail/kvittering efter indmeldelsesformularen er sendt. Vær forvisset om at den er modtaget. Man bedes derfor _kun_ udfylde formularen en gang og venligst ikke gentage telefonnumre og mailadresser, da medlemssystemet ikke kan håndtere indmeldinger hvis der er dublet-data af nogen art.
Har spejderen ikke eget mobilnummer og/eller email, så skal de felter forblive blanke.

Har du som voksen allerede en profil i Medlemsservice, så skal du IKKE oprette via linket, men derimod logge ind i medlemsservice og klikke på dig selv under “Vælg person” og derefter finde “Indmeld et barn“.

Link: Indmeldelsesformular – Nye medlemmer, KFUM Hvidovre Syd

Udmeldelse

Udmeldelse foretages via Medlemsservice.

1: log ind i medlemsservice
2: tryk på ‘Vis’ ud for barnet/medlemmet der ønskes udmeldt.
3: Derefter er det muligt at vælge ‘Udmeld’.

Alternativt tages der fat i enhedslederen som kan formidle udmeldelsen videre til den medlemsansvarlige. Vi anbefaler dog at man selv gør det via medlemsservice.
Når udmeldelse er fuldført af den medlemsansvarlige vil der blive bekræftet ned en afskeds-mail til medlem og pårørende.

Kontingent

Kontingent hos KFUM Hvidovre Syd er 225,-/md. (Jan. 2022).
Vi tager forbehold for at justeringer ikke nødvendigvis afspejles løbende her på siden.
Kontingent betales med kort via Medlemsservice og systemet udsender automatisk mails i den forbindelse. Skulle du ikke have modtaget mail om kontingent-opkrævning eller -betaling, så kontakt os da venligst.
Kontingentet går til at dække bl.a. KFUM medlemsskab og løbende omkostninger (hytte, vedligehold, vand, el, telte, udstyr, etc.), spejdermøderne og helt eller delvist aktiviteter og arrangementer.